The Asylum Albums (1976-1980) [5CD]

“Det er ikke kun kunstværket – musikken og teksterne – som Joni giver os. Hendes kunstnerskab efterlader os selv forandrede. Hun har rykket ved noget i os. Og sådan ændrer kunstnere verden.” – Meryl Streep

Efter THE HISSING OF SUMMER LAWN-turnéen trak Joni Mitchell sig tilbage til Neil Youngs strandhus for at komme sig. Ivrig efter at rejse, men uafklaret om destinationen, blev Mitchell uventet inviteret med på en tværgående biltur med venner. Det var en af tre bilture, hun tog mellem 1975 og 1976, og begyndelsen på en periode præget af vandrelyst, både i hendes fysiske rejser og musikalske udforskning. Denne forvandlende fase er omdrejningspunktet for THE ASYLUM ALBUMS (1976-1980), den næste udgivelse i Joni Mitchell Archives-serien.

Den nye samling viser Mitchell på sit mest vovede på tværs af HEJIRA (1976), DON JUAN’S RECKLESS DAUGHTER (1977), MINGUS (1979) og livealbummet SHADOWS AND LIGHT (1980). Den anerkendte lydtekniker Bernie Grundman har remasteret alle fire udgivelser i denne bokssæt fra de originale analoge masterbånd.

I denne periode erklærede Mitchell dristigt sit skifte fra “hitafdelingen” til “kunstafdelingen.” Anmelderne var langsomme til at følge med, men hendes kreativitet var i overdrive. I stedet for studiemusikere begyndte hun at indspille med jazz-virtuoser som Larry Carlton og Pat Metheny (guitar), Michael Brecker (saxofon), Herbie Hancock (keyboard) og Don Alias (percussion), samt flere medlemmer af Weather Report, herunder Jaco Pastorius (bas) og Wayne Shorter (saxofon).

HEJIRA står som et bevis på Mitchells kunstneriske udvikling. Dens nedtonede instrumentering, kombineret med hendes introspektive tekster, resulterede i tidløse numre som “Coyote” og “Furry Sings The Blues” med Young på mundharmonika. Mitchell sagde engang: “Jeg formoder, at mange andre kunne have skrevet mange af mine andre sange, men jeg føler, at sangene på Hejira kun kunne være kommet fra mig.”

Hendes rejse fortsatte med DON JUAN’S RECKLESS DAUGHTER, et dobbeltalbum med overvejende eksperimenterende musik. Det inkluderede “Paprika Plains,” et side-langt klaverstykke med orkesterarrangementer. Det fandt et modtageligt publikum blandt musikalske søgere som Björk, der sagde, at albummets frygtløse tilgang senere inspirerede hendes musik.

Til sidst førte Mitchells vej til MINGUS, hendes samarbejde med jazz-titanen Charles Mingus, som skrev flere sange til projektet. Mingus døde kort før albummet var færdigt, og Mitchell dedikerede det til ham. Fire sange af Mingus med tekster skrevet af Mitchell optrådte på albummet, herunder en version af “Goodbye Pork Pie Hat,” Mingus’ hyldest til saxofonisten Lester Young, og en af hans mest berømte kompositioner. I albummets liner notes sagde Mitchell, at hun for første gang følte sig fuldstændig opslugt af jazz, mens hun lavede pladen. “Det var, som om jeg havde stået ved en flod – en tå i vandet – for at mærke efter – og Charlie kom forbi og skubbede mig i – ‘sink or swim’...”

Den sidste udgivelse i THE ASYLUM ALBUMS (1976-1980) er det dobbelte livealbum Shadows and Light. Det var Mitchells andet livealbum og hendes sidste udgivelse på Asylum Records. Hun indspillede det under turnéen for Mingus i september 1979 i Santa Barbara Bowl. Bortset fra fremførelsen af hendes klassiske sang “Woodstock” fokuserede albummet på sange fra hendes nyeste albums, som “Amelia,” “Dreamland” og “The Dry Cleaner From Des Moines.” The Persuasions, en vokalgruppe populær i 1960’erne, optrådte også på to sange: titelnummeret og en coverversion af “Why Do Fools Fall In Love.”

Coveret til THE ASYLUM ALBUMS (1976-1980) inkluderer en del af et af Mitchells originale malerier. Fans kan glæde sig over en fuld version af det finurligt abstrakte landskab som et medfølgende insert i albummets emballage for både CD- og LP-udgaverne. Som supplement til sættet er der et hjertevarmt essay skrevet af Oscar-vindende skuespillerinde Meryl Streep, en livslang fan af Mitchells arbejde.